På denne side formidler vi videnskab og forskning om autisme. Det er typisk med udgangspunkt i vores målgruppe – svær autisme/profound autism.

Her kommer du til at kunne læse om akademiske studier, fx publikationer fra internationale videnskabelige tidsskrifter, forskningsresultater eller metastudier. Det kan også være artikler, der omhandler national lovgivning eller internationale rettigheder.

Der er ikke tale om en én-til-én gengivelse, og vi tillader os at udvælge de områder, som vi finder mest væsentlige. Vi vil altid referere til oprindelige artikler eller kilder, så får man mod på mere, kan man gå direkte til kilden.

I vores skriveproces sparrer vi løbende med relevante videnspersoner og vores fagpanel. Vores intention er løbende at opdatere siden med nye og spændende artikler.


Artikel:

Fremtidig pleje og klinisk forskning i autisme – Et videnskabeligt studie der er udgivet af The Lancet Commission.

Lancet er et internationalt anerkendt tidsskrift, der siden 1023 har publiceret lægevidenskabelige artikler. I 2021 udkom publikationen The Lancet Commission on the future of care and clinical research in autism .

Rapporten er relevant for vores forening, da den sætter fokus på en række udfordringer for mennesker med autisme med svær påvirkning af IQ og/eller svær påvirkning af funktionelt sprog.

Lancetkommissionen ønsker med deres publikation at udarbejde en række anbefalinger til, hvad nationale myndigheder kan gøre inden for en overskuelig årrække for at forbedre vilkårene for mennesker med autisme. Anbefalingerne er udarbejdet, så de kan bruges på tværs af mange lande.

I det følgende kan du læse en forsmag på, hvad Lancetrapporten indeholder og anbefaler.

Læs artiklen her:

Fra 2022 gælder nye diagnosekriterier for autisme

Danmark har besluttet, at WHO’s seneste definition af autisme skal være gældende i Danmark fra januar 2022.

Selvom Danmark har tiltrådt de nye kriterier, er ICD-11 endnu ikke oversat eller udrullet i regionerne. De vil langsomt blive implementeret og muligvis først fuldstændig udrullet i 2027.

Lidt om de nye diagnosekriterier:

Man inddeler groft sagt autismespektrumforstyrelse (ASF) i 5 kategorier (se billede ovenfor). Lever man op til kerne-symtomerne i definitionen af autisme, så bliver man samtidig målt på 2 “dimensioner”, nemlig IQ og grad af sprog. Disse parametre afgør, hvilken katagori på autismespektret man tilhører.

Lidt om betydning af funktionelt sprog: 

Sprog er ikke kun tale, det er også fx sprogforståelse, skriftsprog eller tegnsprog. Med funktionelt sprog henvises ikke til, hvor god man er til smalltalk, men om man f.eks. kan kommunikere sine behov.

Link til ICD-11 definition af autisme spectrum forstyrelse

Bliv medlem – støt vores sag