Regeringen vil spare penge på mennesker på bosteder. Det vil de gøre ved mere magtanvendelse. Foreninger, aviser og bosteder råber vagt i gevær over regeringens forslag. Det vil gøre indespærring og tvang til hverdag.

Læs Foreningen Svær Autismes høringssvar til forslaget Lovforslag om ændring af lov om social service samt lov om voksenansvar for anbragte børn og unge m.v.

Ændringer handler om alt fra indgreb i selvbestemmelsesretten, indespærring af borgere i eget hjem, forhåndsgodkendelse til at benytte magtanvendelser på ubestemt tid, færre krav til dokumentation af brug af magtanvendelser samt flytning af borgere, der ikke selv kan samtykke.

Vi tror ikke, at hele lovforslaget bliver vedtaget. Men vi frygter, at politikerne ”blot” fjerner de mest upopulære ændringsforslag og vedtager resten af lovpakken. På den måde triller tvang og forringelser ind ad bagdøren sløret af fokus på de mest ekstreme ændringsforslag.

Forslaget giver et klart billede af kløften mellem lovgivere og de mennesker, som kender til virkeligheden, dvs. mennesker på bosteder, fagpersoner, pårørende og interesseorganisationer, der rent faktisk lever med og bruger tid på mennesker med funktionsnedsættelser.

I Foreningens høringssvar skriver vi: ”Lovforslaget er meget vidtgående og vi tilslutter os andre foreningers bekymring for, at forslaget vil føre til mere unødig magtanvendelse, tvang og mistrivsel. Derfor er vores opfordring at forslaget i sin helhed bliver trukket tilbage.”

Lovændringerne er rigtig mange og tekniske, og vores høringssvar er derfor også langt.

Man kan læse vores høringssvar her

Categories:

Tags:

Kommentarer er lukket